Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt: Bundesligaens kronprins er åben for Premier League-skifte

Af Morten Bruun Jørgensen
04.06.2020 Kl. 11:57
Kai Havertz er brandvarm, og der er interesse fra flere engelske klubber, der nu har fået en god nyhed.

Med fem mål i fire kampe efter coronapausen har Kai Havertz gjort sig til et af de allervarmeste navne i Bundesligaen. Og både Chelsea, Liverpool og Manchester United meldes interesserede i Leverkusen-stjernen.

Nu er der ifølge Manchester Evening News også gode nyheder til de engelske klubber. For det siges, at Kai Havertz ser et skifte til Premier League som en realistisk mulighed efter denne sæson.

Gennem årene har en række Bundesliga-profiler såsom Ilkay Gündogan, Michael Ballack og Leroy Sané taget turen til Premier League, og den vej kan 20-årige Kai Havertz måske også snart gå.

Han har to år tilbage af sin kontrakt med Leverkusen, og selvom han siges at være glad for tilværelsen i sin barndomsklub, er han efter sigende ikke bange for udsigten til at prøve sig af i udlandet.

Foruden Premier League-klubberne er både Bayern München og Real Madrid også blevet nævnt som bejlere til den målfarlige midtbanespiller, der med rette kan betegnes for at være kronprinsen i Bundesligaen netop nu.

Annonce