Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glohedt sæde: West Ham-ejere diskuterer Pellegrinis fremtid

Af Pelle Rigtrup
10.12.2019 Kl. 13:37
West Hams ejere er i gang med at vurdere, om Manuel Pellegrini skal fyres eller ej.

Én sejr i de seneste 11 kampe. 

Det er status for West Ham, og de sløje resultater vækker bekymring hos den ambitiøse klubs ejere. 

Ifølge Sky Sports er de i tvivl om, hvorvidt Manuel Pellegrini er den rette mand for klubben, og de er derfor i gang med at diskutere chilenerens fremtid. 

Ejerne er dog ikke meget for at skifte manager midt på sæsonen, men det kan vise sig at blive nødvendigt, hvis ikke the Hammers får vendt skuden. 

Sky Sports erfarer samtidig, at David Moyes har været et emne i klubben, mens Rafael Benitez også er blevet nævnt. 

West Ham har efter 16 spillerunder blot et enkelt point ned til nedrykningsstregen. 

Annonce