Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem det: Leicester sælger ikke nøglespillere til januar

Af Pelle Rigtrup
22.11.2019 Kl. 13:19
Brendan Rodgers slår fast, at Leicester ikke har nogen intentioner om at sælge nogen af klubbens profiler i det kommende transfervindue.

Leicester har fået en flyvende start på sæsonen, og de flotte resultater har medført adskillige transferrygter om the Foxes' største profiler. 

På rygtebørsen kædes spillere som Ben Chilwell, Caglar Soyuncu og James Maddison sammen med større klubber, men de mange bejlere kan glemme alt om at handle ind i Leicester til januar: 

– Vi ønsker at vokse, og vi har absolut ingen planer om at miste nogen til januar. Vi vil beholde dem, vi har, og hvis der er mulighed for at styrke truppen yderligere, vil vi se på det. Hvis ikke, så vil vi fortsætte med den nuværende trup, som er rigtig stærk, udtaler Rodgers ifølge the Telegraph. 

Leicester ligger efter 12 spillerunder på andenpladsen i Premier League med samme pointantal som Chelsea, mens der er et enkelt point ned til Manchester City. 

Næste opgave for Rodgers' tropper er en udekamp mod Brigton. 

Annonce