Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glædelig overraskelse: Sissoko anede ikke at Spurs var videre

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.04.2019 Kl. 09:13
Spurs-spilleren vidste ikke, at Spurs var avanceret, før en assistenttræner fortalte ham det i omklædningsrummet.

Man skal aldrig forlade stadion før slutfløjt, for alt kan ske på ingen tid i fodbold.

Den fejl begik Moussa Sissoko alligevel, da Raheem Sterling umiddelbart scorede i overtiden og ved første øjekast sendte Manchester City videre til semifinalen.

Det var for meget at bære for Spurs-spilleren, der måtte lade sig udskifte i første halvleg med en skade,  så han spadserede nedtrykt ned i omklædningsrummet og missede dermed, at målet efterfølgende blev underkendt efter en VAR-gennemgang.

– Jeg var så vred, at jeg gik direkte ned i omklædningsrummet, da Sterling scorede til 5-3, fortæller Sissoko til L'Equipe.

– Jeg sad dernede helt alene, og der var ingen tv-skærm, der viste kampen, så i mit hovede troede jeg, vi var blevet elimineret.

– Så kom en fra trænerstaben og sagde; "Det er fantastisk, vi gjorde det".  Jeg spurgte hvordan, og så fortalte han mig, at målet var blevet underkendt.

– Så tog jeg min t-shirt på, glemte alt om min skade og løb udenfor til de andre, så jeg ikke missede fejringen af så historisk et øjeblik. Det var et utroligt, følelsesmæssigt chok.

 

Annonce