Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Given: Newcastle kan spille med om titlen med nye ejere

Af Pelle Rigtrup
07.12.2017 Kl. 10:59
Den tidligere Newcastle-målmand er overbevist om, at the Magpies kan spille med om titlen, hvis klubben får en kapitalindsprøjtning fra nye ejere.

Newcastles nuværende ejer, Mike Ashley, har sat klubben til salg, og oprykkerne kan dermed inden længe få nye ejere.

Den britiske forretningskvinde Amanda Staveley har med sit firma, PCP Capital Partners Group, længe været meldt interesserede i at overtage klubben, og klubbens tidligere profil, Shay Given, håber, at salget bliver en realitet inden længe: 

– Hvis de får nok penge til at købe spillere, kan Rafael Benitez forhåbentlig forstærke truppen i januar, hvilket vil være meget vigtigt, siger han til Starsport.

– Overtagelsen er nødt til at finde sted i de næste par uger, så Benitez kan bruge penge i transfervinduet. 

Newcastle har de seneste mange sæsoner været skidt kørende, og holdet er da også rykket ned i Englands næstbedste række et par gange. Shay Given er dog overbevist om, at klubben kan kæmpe med om titlen, hvis de nye ejere er klar til at investere: 

– Jeg tror helt sikkert, at de kan kæmpe med om Premier League-trofæet og være en del af Champions League. 

– De spiller på et fantastisk stadion, fansene er ubeskrivelige og det er en stor klub. 

Vi skal helt tilbage til 1926/27-sæsonen for at finde det seneste engelske mesterskab til Newcastle, og med tanke på holdets nuværende præstationer går der sandsynligvis en del år, før de igen kan løfte trofæet. 

Annonce