Giroud svarer Benzema igen: Jeg er en VM-vindende gokart
Konteksten er rimeligt vigtigt, men forleden valgte Karim Benzema at kritisere Olivier Giroud, da han sammenlignede sig selv med en Formel 1-racer – og Chelsea-angriberen med en gokart.
Men Giroud har noget, som Real Madrid-angriberen ikke har; En VM-guldmedalje, eftersom Benzema ikke er blevet udtaget til det franske landshold, siden han var involveret i en afpresningsskandale.
Derfor har Giroud også relativt nemt ved at komme med et comeback.
– Hvis jeg er en gokart, så er jeg i det mindste en VM-vindende gokart, skulle Giroud have fortalt til Befoot.
Og det kan Giroud jo have ret i. På klubplan har han svært ved at matche Benzemans trofæhøst gennem årene, men for Les Bleus har den 33-årige Chelsea-angriber scoret 39 mål, hvilket er 12 mere end landsmanden.