Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs sendte opmuntrende sms til James efter United-skifte

Af Michael Christiansen
19.10.2019 Kl. 19:38
En historie om et godt karriereråd fra én waliser til en anden.

Daniel James skiftede denne sommer fra Swansea til Manchester United.

Den unge waliser har været et af lyspunkterne på Old Trafford i indeværende sæson, selvom det ikke siger så meget.

Men måske ligger noget af grunden for den umiddelbare succes i en sms, som James modtog kort efter sit skifte til storklubben.

På telefonen tikkede nemlig en besked ind fra Ryan Giggs, den tidligere United-stjerne og nuværende walisiske landstræner, der selv tidligere havde givet Daniel James debut på landsholdet.

I sms'en stod der:

– Vær dig selv. Det ville jeg gøre.

Det fortæller Daniel James nu. Det skriver Manchester Evening News.

21-årige James scorede efterfølgende i sin debut på Old Trafford. Siden er det blevet til yderligere to kasser fra den lille waliser.

Annonce