Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giganternes kamp: City og Chelsea går i clinch om den samme forsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.12.2019 Kl. 07:37
Begge storklubber skulle have stor interesse i at hente Nathan Aké, skriver Sky Sports.

Manchester City er klar til at tage kampen om Nathan Aké op med Chelsea, selvom The Blues har en tilbagekøbsklausul på £40 millioner.

Det skriver Sky Sports.

På grund af klausulen har Chelsea en klar fordel, nu hvor klubben atter kan signe spillere, men det får ikke Manchester City til at afholde sig fra at gøre et forsøg.

Pep Guardiola har ellers på forhånd lagt op til, at de engelske mestre ville holde sig fra at signe spillere i vintertransfervinduet, men for nyligt trak han lidt i land ved at erkende, at det kunne ændre sig, hvis en "god mulighed" bød sig.

The Citizens har desperat brug for en ny forsvarer og erstatning for Vincent Kompany, så 24-årige Aké fra Bournemouth er netop dét –  en god mulighed.

Chelsea kan som sagt hente Aké via klausulen på £40 millioner og dermed undgå at skulle forhandle med Bournemouth. Det privilegium har Manchester City ikke,  men vil Aké hellere til City end Chelsea, så vinder The Blues ikke bare automatisk, selvom klubben har tilbagekøbsklausulen.

 

Annonce