Gerrard hylder Ronaldo: Han er GOAT
I sommerens transfervindue valfartede flere store fodboldnavne til den saudiske liga.
I forrige transfervindue – nemlig januartransfervinduet – var det Cristiano Ronaldo, der tog skiftet til Saudi-Arabien, og det satte gang i det hele.
Premier League- og Liverpool-legenden, Steven Gerrard, er også taget til det saudiske, hvor han står i spidsen for El-Ettifaq, som blandt andet hentede Jordan Henderson til klubben.
Steven Gerrard er nu ude med store roser til Cristiano Ronaldo, som han vurderer har meget mere at byde på.
– Ankomsten af GOAT'en, som vi kalder ham, i januar var en kæmpe handel, siger Steven Gerrard i et interview med Saudi Pro League og fortsætter:
– Han har stadig en masse at give i fodbold. I seks måneder så jeg på Cristianos resultater, så ligaen og nogle kampe og højdepunkter. Fra den dag blev ligaen et positivt samtaleemne i hele verden.
– Efter Ronaldos ankomst er der kommet flere store navne med masser af kvalitet til ligaen, lyder det fra Liverpool-legenden.
Flere store fodboldnavne forventes at skifte til Saudi Pro League i de kommende år, hvor direktøren for ligaen har Mohamed Salah øverst på ønskelisten.
Cristiano Ronaldo har nettet 13 gange i 12 ligakampe for Al-Nassr i denne sæson, som i øjeblikket ligger på andenpladsen efter Al-Hilal.
TOPHISTORIER LIGE NU