Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Genialt: Mourinho opfandt sin egen United-pris - gav spiller en lysestage

Af Jeppe Augustsen
27.01.2022 Kl. 16:48
Jose Mourinho tog sagen i egen hånd, da der skulle uddeles priser i Manchester United tilbage i 2018.

Som vanen tro skulle der uddeles priser i Manchester United efter 2017/18-sæsonen.

Her er det altid interessant at se, hvem der løber med den stor pris, Sir Matt Busby Player of the Year.

Den løb David De Gea med, men Jose Mourinho opfandt den aften sin egen pris – nemlig trænerens bud på Årets spiller, og den tilfaldt Scott McTominay.

Det var ikke en pris, som man havde regnet med at skulle uddele, og Andy Goldstein, der stod for udsendelsen på MUTV, fortæller, at de blev taget på sengen.

– Man har de normale priser, men vi fandt så ud af, at Jose ville uddele sin egen pris. Ikke om eftermiddagen før showet. Det var om aftenen midt under showet. Det startede klokken 20, og vi blev opmærksomme på det omkring klokken 21.30, siger Andy Goldstein til talkSPORT.

– Det var 'Jose Mourinho Player of the Season'-prisen, som McTominay vandt. Men for at uddele en pris skal man have et trofæ. Så de endte med at give Scott en lysestage. Den var lang, i sølv og havde en speciel form. Det var det eneste, de kunne finde. Jeg ved ikke, om Scott vidste, at det var en lysestage, siger Andy Goldstein.

I nedenstående billede kan man se Jose Mourinho med lysestagen inden den blev givet til Scott McTominay.

Annonce