Genforening? Sarri vil se Chelsea-spiller i Torino
Til sommer udløber flere stjernespilleres kontrakter, og det er tilfældet for Chelseas Pedro Rodriguez.
Mens snakken i den italienske presse ofte har gået på, at Roma ville tilbyde spanieren en kontrakt, mener Il Tempo derimod, at en ny gigant har meldt sig på banen.
Helt konkret skulle der være tale om Juventus, hvor den tidligere Blues-manager Maurizio Sarri leder tropperne.
Sarri skulle ifølge Il Tempo selv have efterspurgt Pedro, hvilket ledelsen vil undersøge mulighederne for i den kommende tid.
i Chelsea er man generelt tøvende med at uddele kontrakter til spillere over 30, og da Pedro er 32, kan spanierens dage i London være talte.
Il Tempo nævner dog, at muligheden for en forlængelse hos Lampard & Co. undersøges i skrivende stund.
Det bliver derfor en spændende sommer for de mange blå fans i det vestlige London.