Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Genforening: Premier League-klub vil snuppe Fellaini

Af Pelle Rigtrup
10.01.2020 Kl. 08:34
David Moyes er interesseret i at hente Marouane Fellaini til West Ham.

Marouane Fellaini forlod for et år siden Manchester United for at søge lykken i Kina, men den hovedstødsstærke belgier kan muligvis være på vej tilbage til Premier League. 

I december gik der rygter om, at José Mourinho ville hente Fellaini til Tottenham, hvilket dog hurtigt blev afvist, men nu skulle en ny klub angiveligt være klar til at hente midtbanespilleren. 

Ifølge Sky Sports er West Ham-manager David Moyes interesseret i at hente den 32-årige belgier til London, og Moyes må siges at have et rigtig godt kendskab til Fellaini.

Det var således skotten, der i 2008 hentede Fellaini til Everton, mens han i 2013 gentog kunststykket ved at hente belgieren til Manchester United, og han vil nu igen hente ham ind.

Fellaini har to år tilbage af kontrakten med kinesiske Shandong Luneng, men vælger han at blive i længere tid, skal han forberede sig på en lønnedgang på 75 % på grund af et nyt kinesisk lønloft.  

Annonce