Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gary Neville: "Det er pinligt for Manchester United"

Af Emil Plovgaard
11.08.2022 Kl. 06:50
Den tidligere United-spiller er flov på sin klubs vegne.

– Hvis de ikke får Frenkie de Jong, så er det pinligt.

Så klar er Gary Neville i mælet om sin tidligere arbejdsgiver, Manchester United.

Neville mener, det er pinligt for De Røde Djævle, hvis de ikke formår at lande hollænderen på grund af hans forhold til klubbens nye manager, Erik ten Hag.

– Der er tre udfald.

– Det ene er, at han kommer, og Manchester United ser smarte og tålmodige ud.

– Det andet er, at han bliver hos FC Barcelona, og der vil være en snært af pinlighed, fordi de har lagt alle æg i én kurv.

– Den tredje er, at han skifter til en rivaliserende klub i Premier League mod sin tidligere manager. Hvis han skifter til Chelsea, ville det være forfærdeligt, siger Gary Neville i et interview med Sky Sports.

Mens De Jong-sagaen kører ufortrødent videre, håber Manchester United i stedet på at kunne lande Adrien Rabiot. Handlen er dog gået i stå. Læs mere her.

Annonce