Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gary Neville: Derfor elskede jeg Mourinhos opførsel efter Juventus-kamp

Af Redaktionen
09.11.2018 Kl. 19:05
Den tidligere United-stjerne mener, at spillerne i United er begyndt at vise, at de kæmper for manageren.

United-koryfæ og kommentator på Sky Sports Gary Neville fortæller i et interview, at han elskede den måde Mourinho opførte sig efter comeback-sejren mod Juventus i midtugen.

Efter kampen tog Mourinho sig til øret og kiggede sarkastisk ud mod publikum. Flere Juventus-spillere var derefter henne og bede Mourinho om at stoppe.

Som sædvanlig deler Mourinhos opførsel vandene i de engelske medier. Portugiseren får dog opbakning fra den tidligere United-legende.

– Nogle folk kan måske ikke lide det, men jeg elsker det ved ham, siger Gary Neville om episoden i et interview med Sky Sports.

– Jeg synes, at der skal være en reaktion efter en kamp. At man kan se, at manageren også er passioneret. For mig har Josés bedste kvaliteter altid været, at han er umulig, når han taber og umulig, når han vinder. Det er altid fornøjeligt at se på.

Gary Neville fortæller videre, at han kan se en klar forskel på Mourinho i forhold til, hvor han var for en måned siden.

Dengang floredede rygterne om Mourinhos fyring livligt, og mange troede, at portugiseren igen skulle få sparket i sin tredje sæson hos en klub.

Men nu ser det altså ud til, at Mourinho er ved at få vendt skuden.

– Når man ser ham til pressemødet efter Juventus-kampen, hvor han er i hopla og kommer med one-liners. Han har holdt ud gennem krisen og vist stor viljestyrke, siger Gary Neville.

Annonce