Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gallas om tidl. Arsenal-spiller: Han fik angstanfald inden kampe mod Drogba

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.09.2018 Kl. 10:23
Philippe Senderos var mere end almindelig forskrækket, når han skulle møde visse modspillere som eksempelvis Didier Drogba.

Didier Drogba på sit topniveau var en skrækindjagende modstander at møde for enhver midterforsvarer i Premier League, men nogen håndterede presset og udfordringen bedre end andre.

Den tidligere Arsenal-forsvarer Philippe Senderos var ikke blandt dem, afslører hans tidligere holdkammerat, William Gallas, i et interview med RMC Sport.

Her fortæller den franske forsvarer nemlig, at Senderos kunne få angstanfald inden visse kampe mod særligt intimiderende modspillere som Didier Drogba.

– Jeg kendte Philippe Senderos, og inden kamp nogle kampe ville han snakke en masse, og du kunne se, at han svedte og ikke havde det særligt godt, fortæller Gallas.

– Det var særligt overfor visse spillere. Jeg så ham mod Chelsea, mod Didier Drogba, og han gik oprigtigt i panik inden kampen. Det virkede som om, at han gennemspillede kampen inde i hovedet på forhånd.

Og det er åbenbart ikke et plus at gennemtænke tingene for meget i stedet for bare at lade fodboldinstinktet sparke ind. Ifølge Gallas ramte Senderos i hvert fald aldrig sit topniveau, når han havde psyket sig selv før kampen.

– Når han havde haft et anfald, og man så så ham på banen, så var det desværre som om, han havde mistet alle sine evner.  Han spillede ikke godt, men mod sine egne holdkammerater i træning spillede han altid meget bedre, fortæller Gallas. 

Annonce