Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyringsrygter bekymrer ikke Leicester-manager

Af Pelle Rigtrup
16.08.2018 Kl. 16:13
Rygterne går på, at Leicester-manager Claude Puel inden længe kan være færdig som manager for the Foxes, men det får ikke franskmanden til at ryste i bukserne.

Der er kun spillet en enkelt runde af 2018/19-sæsonen, men rygterne går allerede på, at Leicester-manager Claude Puel inden længe kan være fortid i klubben. 

Ifølge Daily Mirror har Puel kun to kampe til at redde sit job, men rygterne bekymrer slet ikke den tidligere Southampton-manager: 

– Det er kun spekulationer i aviserne, og det kan jeg ikke kommentere på, udtaler han ifølge the Independent.

– Jeg nyder at gøre mit bedste for holdet og se fremskridt. Det er det eneste, jeg fokuserer på. Spekulationer uden for klubben bekymrer mig ikke. 

Rygterne om Puels fremtid startede allerede i den forgangne sæson, og Leicesters 1-2-nederlag mod Manchester United i første spillerunde har ikke just hjulpet franskmanden.

Næste opgave for Puel og Leicester er en hjemmekamp mod oprykkerne fra Wolverhampton. 

Annonce