Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyring lurer: Premier League-klub i vildt kaos

Af Emil Plovgaard
04.05.2025 Kl. 18:35

Graham Potters fremtid i West Ham hænger i en tynd tråd efter meldinger om uro i spillertruppen og elendig formkurve.

Ifølge The Athletic har der været sammenstød mellem spillere i omklædningsrummet, og selvom ledelsen stadig har tillid til Potter, vokser presset for hver kamp.

West Ham har ikke vundet i syv opgør – seneste sejr kom mod nedrykkede Leicester i februar – og klubbens præstationer har kun fået flere til at stille spørgsmål ved Potters evner som cheftræner.

Potters udtalelser om Tottenham har heller ikke hjulpet på stemningen, og frustrationerne kulminerede efter det seneste nederlag mod Brighton, hvor managerens opgivende attitude ikke gik ubemærket hen.

Potter overtog roret fra Julen Lopetegui tidligere på sæsonen, men frem for at rette op på kursen, er det ifølge flere interne kilder kun gået ned ad bakke. 

Der er store spændinger i truppen, og næste kamp – netop mod Tottenham – kan blive afgørende for, om Potter fortsætter på posten.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Graham Potter kan blive udsat for en fyring.
Soccer Football – Premier League – West Ham United v Tottenham Hotspur – London Stadium, London, Britain – May 4, 2025 West Ham United manager Graham Potter REUTERS/Tony O Brien

West Ham står over for en kritisk sommer, hvor rekruttering og genopbygning bliver altafgørende. 

Klubben har desperat brug for forandring, hvis den igen skal kæmpe med i den øverste halvdel af Premier League.

Uanset hvad der sker med Potter, er det tydeligt, at fundamentet under ham vakler. Fans og ledelse venter nu på handling – før det er for sent.

Du finder de seneste transferrygter her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce