Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham-manager er ikke i tvivl: Vi overlever

Af Pelle Rigtrup
19.01.2019 Kl. 08:12
Fulham-manager Claudio Ranieri er sikker på, at oprykkerne bliver oppe i Premier League, selvom det lige nu ser svært ud.

Der var store forventninger til Fulham, da sæsonen blev skudt i gang. Oprykkerne havde således spenderet store summer på nye spillere i løbet af sommeren, men tingene er ikke gået som planlagt for London-klubben. 

Efter 22 spillerunder ligger de under nedrykningsstregen med fem point op til redning, mens det også er blevet til exit fra FA Cuppen. 

Trods de dårlige resultater er manager Claudio Ranieri overbevist om, at Fulham også er at finde i Premier League i næste sæson: 

– Det bliver ikke nemt, men jeg er overbevist om, at vi overlever, udtaler han til Sky Sports. 

– Jeg er glad for holdet, for de træner godt. Du har brug for noget held for at vinde kampe, og i seneste runde tabte vi til Burnley uden at indkassere et eneste skud på mål. Det var bizart. 

Fulham har denne måned forstærket sig med den tidligere Liverpool-spiller Ryan Babel, og Ranieri er klar til at hente flere nye ansigter til Craven Cottage: 

– Babel er en fremragende spiller. Vi mangler spillere, der kan skyde på mål, hvilket han er i stand til. Hvis der opstår flere muligheder for at hente spillere, er vi klar. 

Oprykkerne er blandt andre blevet sat i forbindelse med Chelseas reserveduo Danny Drinkwater og Gary Cahill.  

Annonce