Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fulham giver Jokanovic klar besked: Få styr på defensiven

Af Pelle Rigtrup
13.10.2018 Kl. 08:19
Fulham har indkasseret et hav af mål i denne sæson, hvilket ikke just vækker glæde hos klubbens ledelse, der vil have manager Slavisa Jokanovic til at rette op på situationen.

Der var store forventninger til Fulham, da sæsonen blev skudt i gang. Oprykkerne havde brugt sommeren på at forstærke sig for over £100 mio., men trods de mange dyre indkøb har de haft det svært. 

Efter otte spillerunder er London-klubben helt nede på 17. pladsen, hvilket især skyldes defensiven, der har været hullet som en si og indkasseret 21 mål. 

Senest blev det til et 1-5-nederlag på hjemmebane mod Arsenal, og ifølge Daily Mirror er ledelsen ikke tilfredse med den nuværende situation. 

De mener, at holdet har spillet alt for åbent i starten af sæsonen, hvilket har gjort det nemmere for modstanderne at score. 

Ledelsen vil derfor have manager Slavisa Jokanovic til at tilpasse sin stil og få styr på defensiven. 

Fulham har endnu ikke prøvet at holde buret rent i denne sæson, hvor det er blevet til en enkelt sejr, to uafgjorte og fem nederlag. 

Annonce