Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frustreret Mata træt af rygter om Mourinho-problemer

Af Gustav Tornby
20.02.2018 Kl. 19:25
Juan Mata fortæller, at han blev såret af de "løgne", der blev spredt omkring spanierens fremtid efter José Mourinhos ankomst til Manchester United.

Efter at have blevet solgt fra Chelsea til Manchester United af José Mourinho i januar måned 2014 blev Juan Mata og portugiseren genforenet på Old Trafford i sommeren 2016. 

Kort efter ansættelsen af Mourinho kom der rygter om, at Matas dage i United kunne være talte. 

Begge personer har dog sidenhen afvist de rygter og Mata spiller da også endnu hos United. 

Han fortæller, at han blev såret af rygterne. 

– Jeg mødte rygterne ret naturligt. Det er sandt, at jeg modtog opkald fra bekymrede venner og familiemedlemmer, men jeg vidste, at jeg ikke havde haft nogle personlige problemer med Mourinho i Chelsea. Det der sårede mig var, at de spredte rygter og løgne omkring noget, der ikke skete, fortæller Mata til Mundo Deportivo. 

Mata har mere eller mindre været fast mand for United i Mourinhos tid hos United. 

Annonce