Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fremtidig stjerne: Arsenal klar til at forfremme 17-årig guldfugl

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.09.2021 Kl. 09:47
Arsenal er klar til at forfremme U23-profilen Charlie Patino til førsteholdet.

Arsenal har en stolt tradition med at producere talenter fra klubbens ungdomsakademi, og nu er næste mand i rækken efter sigende klar til at blive hevet op til førsteholdet.

Det drejer sig om den kun 17-årige centrale midtbanespiller Charlie Patino, der i en længere periode har imponeret med klubbens U23-trup.

The Mirror erfarer i dag, at Arsenal er tæt på officielt at forfremme Patino til førsteholdstruppen, efter han i de seneste par måneder har trænet med de tunge drenge.

Der har tidligere været interesse i teenageren fra klubber som Barcelona, men mediet Football London slår fast, at Arsenal ikke har nogen planer om at slippe spilleren.

Det fremgår videre af mediets oplyninger, at The Gunners er i færd med at forberede en kontrakt til Patino.

Unge Charlie Patino har endnu sin førsteholdsdebut til gode for Arsenal, hvor det indtil videre er blevet til i alt ni engelske U-landskampe for forskellige årgange.

Det unge midtbane-håb er tidligere blevet udpeget som det største talent i Arsenal nogensinde.

Annonce