Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fremtiden er sikret: To Newcastle-profiler takker ja til nye kontrakter

Af Morten Bruun Jørgensen
16.02.2020 Kl. 09:17
To af profilerne i Newcastle har angiveligt sagt ja til at forlænge deres kontrakter.

Steve Bruce lagde en plan om at sikre kontraktforlængelser med en række spillere, da han blev manager for Newcastle, og det er nu godt i gang med at ske.

For ifølge the Shields Gazette har Jonjo Shelvey og Matt Ritchie netop accepteret nye aftaler med Premier League-klubben.

De har hver især været en fast del af startopstillingen for Newcastle i denne sæson, når de har været fri for skader, og de er samtidig nogle af de mest rutinerede spillere i truppen hos the Magpies.

Tilbage i november underskrev Martin Dubravka under på en seksårig kontrakt, og på et pressemøde fredag kunne Steve Bruce fortælle, at der snakkes om nye kontrakter med Federico Fernandez og Javier Manquillo.

Ydermere arbejder klubben også på at give nye Matty og Sean Longstaff nye aftaler, men processen med de to brødre er besværlig og langvarig.

Annonce