Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fremtiden er bestemt: Stjerne skal til Liverpool

Af Emil Plovgaard
14.11.2025 Kl. 14:16

I årenes løb har Liverpool hentet en række stjerner på frie transfers. Det være sig Emre Can, Georginio Wijnaldum, Roberto Firmino og Joel Matip.

Tidligere på året lod man også en spiller forlade klubben på en nærmest fri transfer i form af Trent Alexander-Arnold.

Den engelske landsholdsback ville ikke forlænge sin kontrakt, og så skiftede han i stedet til Real Madrid, som valgte at købe ham fri for 75 millioner kroner en måned inden VM for klubhold.

Det kan ske endnu engang med Ibrahima Konaté, der er gået ind i det sidste kontraktår. Som det ser ud nu, er der ikke meget, der tyder på, at den franske midtstopper forlænger sin kontrakt på Anfield.

Men Liverpool har altså tænkt sig at udnytte endnu en kontraktsituation i en anden klub.

Der har været megen snak om Marc Guehi, som er gået ind i det sidste kontraktår hos Crystal Palace, efter at et skifte til Liverpool kollapsede på transfervinduets sidste åbningsdag i sommer.

Men han er ikke den eneste, der er på radaren over spillere til ingen mønt. Ifølge den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport er Serge Gnabry så godt som på vej til Liverpool.

I samme ombæring lyder det, at Juventus har indledt forhandlinger med den tyske landsholdsspiller. Men disse forhandlinger har været forgæves, for Liverpool er også i forhandlinger med spilleren, og det gør Juventus’ mission nærmest umulig.

Det er i stor grad på grund af økonomiske årsager, at Liverpool er på vej til at vinde kampen om Gnabrys underskrift.

Gnabry vil være 31 år, når hans kontrakt med Bayern München udløber næste sommer, men ifølge avisen lader Liverpool til at blive hans næste destination.

I denne sæson har han været involveret i syv mål i ni kampe i Bundesligaen. Han er også alsidig i den forstand, at han kan spille på midten og begge kanter.

Desuden tæller han som spiller af egen avl, da han har fået sin fodboldopdragelse hos Arsenal.

Det gør ham til en værdifuld tilføjelse til truppen, særligt hvis Federico Chiesa forlader klubben, sådan som der spekuleres i.

I samme ombæring forlyder det, at Jürgen Klopp har landet et nyt job. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce