Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fremmede forbindelser: 10 stjerne-duoer du ikke vidste har været holdkammerater

Af Emil Eire Frerk Olsen
07.09.2020 Kl. 16:34
Vi har rodet i gemmerne og fundet frem til 10 stjerne-duoer, du højst sandsynligt ikke vidste har været holdkammerater.

Zlatan Ibrahimovic og Steven Pienaar

Omend spillernes karriere endte med to forskellige grader af succes, så startede Zlatan og Everton-ikonet Steven Pienaar med samme afsæt, da de i starten af nullerne var sammen om at sikre to mesterskaber i henholdsvis 2002 og 2004.

Peter Løvenkrands og Andy Carroll

Det er begrænset med billedmateriale af duoen sammen på trods af, at Carroll og Løvenkrands faktisk nåede at spille to sæsoner side om side. Der findes dog alligevel en årsag til mysteriet, da angriberne sjældent var på banen på samme tid og højst sandsynligt nåede at give flere high fives ved fjerdedommeren end på banen.

Adel Taraabt og Kaka

FBL-ITA-SERIE A-MILAN-CHIEVO

Man kunne argumentere for, at Taraabt og Kaka besad det samme talent, men udløsningen af samme er mildest talt usammenlignligt. Tilbage i 2014 mødtes de meget ens og alligevel meget forskellige spillere pludselig i AC Milan.

Francesco Totti og Pep Guardiola

p1dqrq3oc91ngu1j7rsrkdq11a48i.jpg

Ingen af spillerne nåede at komme forbi Premier League, men vi forsøger alligevel at skrue en PL-vinkel på Guardiolas karrieresti som træner. Hvorfor? Fordi det er ret skægt, at Totti og Pep har været holdkammerater, såfremt man ikke vidste det.

Marco Reus og Joshua King

p1dqrq57a2j5l1o3iluou121lnrk.jpg

Joshua King havde en noget rodet start på karrieren, hvilket blandt andet sendte ham en tur forbi tyske Mönchengladbach på lån tilbage i 2011. Dér var Marco Reus allerede klubbens store profil, og han skiftede til Dortmund den efterfølgende sommer.

Yaya Touré og Rivaldo

p1dqrp95dk1j9r1ulc19p51fld1l7tg.jpg

Det er lidt ironisk, at netop Yaya og Rivaldo har været holdkammerater, og at det så er i en klub så langt fra Barcelona, som Olympiakos nok må antages at være. Tilbage i 2007 – før Yayas storhedstid og efter Rivaldos – krydsede de to midtbane-tanks hinandens veje. Vi får pludselig lyst til at se en vintage Olympiakos-kamp.

Wilfried Zaha and Edgar Davids

p1dqrqi3t5jmg3e51ih41l0f1b90o.jpg

Det er meget det samme scenarie, som det førnævnte par. Zaha var på vej frem, mens Davids på vej den modsatte retning, hvilket i 2010/11-sæsonen resulterede i dette skægge partnerskab.

Harry Kane og Jamie Vardy

Det er vildt at tænke på, at Kane og Vardy har spillet sammen i The Championship som henholdsvist 20 og 26 år. Vi skal blot syv sæsoner tilbage i tiden for at finde frem til dette billede, hvor begge spillere tilmed sidder på bænken.

Kyle Lafferty og Paulo Dybala

 

Hvordan dette partnerskab nogensinde er opstået, vil vi ikke bruge tid på at forsøge at forklare – så lad os i stedet blot nyde dette smukke – og noget bizarre – øjeblik fra 2013.

Pierre-Emerick Aubameyang og Kurt Zouma

p1dqrqpmld15ji19u1hs61tut13klq.jpg

Det, der er ekstra sjovt ved dette billede er, at Zouma på daværende tidspunkt var udråbt som et af Frankrigs største talenter, mens Aubameyang var et fuldstændig ukendt navn. Og det er mere en ros af Aubameyang end en kritik af Zouma.

 

 

Annonce