Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fredagens transferrygter: Zlatan kan gøre comeback for United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.10.2018 Kl. 07:02
Ifølge nogenlunde pålidelige ESPN pønser Mourinho på at hente Zlatan Ibrahimovic tilbage til Old Trafford.

Der skulle angiveligt være rygter nær Manchester United-lejren om, at José Mourinho overvejer at hente Zlatan Ibrahimovic tilbage til Old Trafford i vintertransfervinduet. Dels for at score mål, men særligt for at samle omklædningsrummet og agere støtte for den trængte Manchester United-træner – ESPN

Både Spurs og Manchester United har nøje kig på Fiorentina-forsvareren Nikola Milenkovic. For Spurs ses serberen som en langtidserstatning for Toby Alderweireld – Mirror

Tottenham skulle også være interesseret i Cedric Bakambu, som tidligere har spillet for Villarreal, men i dag slår sine folder for Beijing Guoan. Siden januar har congoleseren scoret 19 mål i 23 kampe i den kinesiske liga – L'Est Republican

Ivan Gazidis, den tidligere administrerende direktør for Arsenal, kan meget vel nappe Aaron Ramsey fra sin gamle arbejdsgiver og hente ham til sin nye, AC Milan – Corriere dello Sport

Everton overvejer at hente en gammel Premier League-kending i form af Samir Nasri, som i øjeblikket er fri agent. Franskmanden har været banlyst fra at spille fodbold efter en dopingsag, men må atter spille fra næste måned af – Daily Mail

Manchester City og Barcelona kommer til at udkæmpe et større slag om Ajaxs to kæmpetalenter, Matthijs de Ligt og Frenkie de Jong – Goal

Lille-kantspilleren Nicholas Pepe er i nyere tid blevet rygtet til Arsenal og Manchester United, men nu skulle Bayern München også være stemt ind i koret af interesserede klubber – Bild

Paris Saint-Germain har i sinde at udnævne Arsene Wenger som klubbens fodbolddirektør – RMC

Napoli-backen Elseid Hysaj var tæt på at skifte til Chelsea i sommer, men blev blokeret af Napolis klubledelse, fortæller albanerens agent – Radio Kiss Kiss

Liverpool og Juventus følger nøje med i Piotr Zielinskis kontraktsituation hos Napoli, hvor den 24-årige angiveligt er uenig med klubben over en frikøbsklausul – Calciomercato

Annonce