Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fredagens transferrygter: Liverpool har kig på 22-årig afrikansk målmaskine

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.09.2018 Kl. 06:48
Gelson Dala er ikke noget velkendt navn endnu, men den 22-årige angriber tiltrækker interesse fra blandt andre Liverpool.

Liverpool er blandt klubberne, der er interesseret i at hente Gelson Dala fra Sporting Lissabon. Den 22-årige angolaner har scoret 17 gange i 23 kampe for Sportings B-hold og ni mål for sit land, hvilket skulle have tiltrukket interesse fra Liverpool – A Bola

Arsenal-træner Unai Emery vil gøre alt for at beholde Nacho Monreal, som efter sigende skulle tiltrække interesse fra Barcelona – Mirror

Mauricio Pochettino vil ikke udelukke, at Toby Alderweireld fortsat kan nå at indgå en ny aftale med klubben – Express

Raheem Sterling forlanger en lønforhøjelse på £100.000 for at forlænge med klubben, hvilket vil gøre ham til en af de bedst betalte City-spillere – Times

Roma forsøger at få fjernet frikøbsklausuler i kontrakterne for Kostas Manolas og Lorenzo Pellegrini, da den italienske klub frygter, at én af de to Manchester-klubber pønser på at aktivere dem – Calciomercato

Paul Pogba skulle angiveligt foretrække Real Madrid frem for Barcelona, hvis et skifte til La Liga bliver aktuelt – Don Balon

Pep Guardiola har fortalt, hvad det ville koste at købe Kevin De Bruyne;  belgieren har nemlig en frikøbsklausu på £223 millioner – Goal

Arsenal holder øje med Lille-angriberen Nicolas Pepe. Den 23-årige ivorianer har scoret én gang og assisteret yderligere tre denne sæson – Le10Sport

Tottenham havde chancen for at hente Marco Asensio i 2014, men valgte ikke at gribe chancen – Mundo Deportivo

Wolves skulle angiveligt være blevet enige med Sporting Lissabon om at betale £16 millioner for Rui Patricio, som skiftede til oprykkerne denne sommer efter at have termineret sin kontrakt med den portugisiske klub. Nu er de to klubber blevet enige om kompensation – A Bola

 

Annonce