Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fraser regner med at blive i Bournemouth

Af Mads Bye Marboe
07.05.2019 Kl. 16:36
Ryan Fraser er blevet sat i forbindelse med Arsenal, men kantspilleren regner med at tage endnu en sæson i Bournemouth.

Ryan Fraser har haft en fantastisk sæson for Bournemouth, og kantspilleren er igennem længere tid blevet sat i forbindelse med Arsenal.

Skottens kontrakt udløber desuden efter næste sæson, men nu tyder det på, at Fraser, trods sine syv scoringer og 14 assists i sæsonen, alligevel tager endnu en sæson hos The Cherries.

– Jeg har et år tilbage. Der er en god chance for, at jeg også er her i næste sæson. Hvis det bliver sådan, vil jeg forsøge at gøre mit bedste, som jeg altid gør, og jeg vil nyde det, fortæller han ifølge Daily Mirror.

– Jeg elsker vores gruppe og fansene. Der er ikke noget dårligt ved det. Der er en god chance for, at jeg bliver her i næste sæson, og jeg vil forsøge at slå min assistrekord.

Fraser er også blevet sat i forbindelse med både Everton og Tottenham.

Annonce