Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Franskmand er blevet dyrere: Chelsea og United kæmper med Real Madrid

Af Redaktionen
28.01.2022 Kl. 16:59
Det er blevet dyrere for Chelsea og Manchester United, hvis de vil have Aurélien Tchouaméni.

En af verdens mest lovende defensive midtbanespiller er Aurélien Tchouaméni, og det er Monaco tilsyneladende godt klar over.

For ifølge Marca har den franske klub hævet prisen for Tchouaméni fra omtrent 450 millioner kroner til mellem 600 og 750 millioner kroner.

Og ydermere kan den spanske avis rapportere, at Real Madrid nu for alvor har meldt sin interesse i den franske midtbanespiller, der allerede har fået syv landskampe.

Meldingen går dog på, at det fortsat er Chelsea, der står bedst i forhold til at sikre sig Tchouaméni, da klubben længe har vist sin interesse over for både spilleren selv og agenten.

Også Manchester United, der også er på markedet efter en ny defensiv midtbanespiller, siges at være interesserede i Monaco-profilen, der har gang i en rigtig flot sæson i Ligue 1.

Han har kontrakt med Monaco, hvor han har været de seneste to år, frem til sommeren 2024.

Annonce