Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk medie: PSG indleder Zidane-forhandlinger

Af Jeppe Augustsen
25.11.2021 Kl. 13:36
Nu er der nye rygter om Zinedine Zidane, som kan have afgørende betydning for Manchester Uniteds managerjagt.

Managerpositionen i Manchester United er i øjeblikket et af de helt store emner i fodboldpressen.

Der er adskillige meldinger om, hvad der sker bag kulisserne på Old Trafford, hvor der er rygter om ansættelse af en midlertidig manager samt permanent manager, hvor Mauricio Pochettino er kandidat til jobbet.

Nu erfarer Le Parisien, at PSG har indledt forhandlinger med Zinedine Zidane om jobbet i den franske klub.

Det er som udgangspunkt planen, at Zinedine Zidane skal overtage trænerposten fra næste sommer af, men det kan hurtigt ændre sig, hvis Mauricio Pochettino gør det klart for ledelsen, at han vil tage jobbet på Old Trafford.

I så fald skal Manchester United også betale en kompensation på omkring £10 millioner.

Spekulationerne fortsætter, men det lader til, at det er argentineren, der er afgørende for udviklingen.

Forud for kampen mod Manchester City udtalte han følgende om rygterne: 

– Jeg er glad i Paris. Jeg kender byen godt – både som spiller og som træner. Jeg har altid oplevet de her situationer. Ting sker, og det er ikke mit ansvar. Det, jeg vil sige, hvis du spørger mig, er, at jeg er glad i Paris.

– Vi kan ikke snakke om Manchester United. Jeg har respekt for min klub, PSG. Hvad en anden klub foretager sig, rager ikke mig. Jeg laver ikke fejlen og snakker om det. Ting bliver misforstået og taget ud af kontekst. Jeg elsker PSG og fansene. Det er en fantastisk tid at være en del af klubben. 

– Da jeg var i Espanyol, var det en drøm for mig at møde Ferguson. Alt det ville blive misforstået, hvis jeg sagde det nu.

Annonce