Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frank smiler af Arsenal- og United-rygter: Det er da meget sødt

Af Jeppe Augustsen
12.10.2021 Kl. 14:24

Thomas Frank og Brentford har fået en fantastisk start på deres første sæson i Premier League.

Efter syv spillerunder besidder de syvendepladsen med tolv point – samme antal point som Tottenham.

Præstationerne har også resulteret i rygter om den danske manager, Thomas Frank.

– Altså jeg forstår det godt (hvorfor han bliver spurgt ind til det, red.), men… Arsenal og United. Var det ikke sådan, det var? Det synes jeg, jeg læste på et eller andet tidspunkt, siger Thomas Frank til bold.dk.

– Det er da meget sødt, men en ting er rygter, og noget andet er, hvis de reelt set ville kontakte mig. Så må vi tage den derfra, slutter Thomas Frank af med et smil.

Thomas Frank slår dog fast, at han har det godt i Brentford og har kontrakt frem til 2023.

Annonce