Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frank Lampard bekræfter ny skade til Rüdiger

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.09.2019 Kl. 17:19
Chelsea vandt 5-2 ude mod Wolves, men der var alligevel skår i glæden efter kampen lørdag eftermiddag.

Chelseas stærke tyske midterforsvarer Antonio Rüdiger startede inde i Chelseas forsvar mod Wolves efter en lang skadespause dateret helt tilbage fra sidste sæson.

Det var naturligvis et glædeligt gensyn for Chelsea, lige indtil at Rüdiger blev skiftet ud i pausen. Chelsea var foran 3-0, hvilket kunne gøre, at udskiftningen var taktisk, men sådan forholder det sig desværre ikke, skriver 101greatgoals.

Der var allerede under kampen bange anelser på Twitter, da Chelsea-korrespondent Nizaar Kinsella blandt andet tweetede:

– Rüdiger clearede bolden i første halvleg og hans momentum tog han 10 yards ud af banen. Lignede at han humpede fra det øjeblik til halvleg.

Efter kampen bekræfter Frank Lampard den triste nyhed via Chelseas officielle Twitter-bruger.

 

Annonce