Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra London til München: Ramsey er tæt på aftale med Bayern München

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.11.2018 Kl. 11:10
The Independent skriver torsdag, at Bayern München føler sig sikre på, at Aaron Ramsey skifter til dem denne sommer.

Bayern München skulle være sikre i deres sag; Aaron Ramsey skifter på en fri transfer til sommer og indgår en langtidskontrakt med de tyske mestre.

Forholdsvist pålidelige The Independent skriver i hvert fald torsdag, at Bayern München har vundet kampen om Ramseys underskrift. 

Den nuværende Arsenal-midtbanespiller har kontraktudløb på The Emirates efter denne sæson, hvilket skulle have tiltrukket interesse fra en lang række storklubber fra Premier League og Europa.

Men ifølge The Independent har der været et større gennembrud i kontraktforhandlingerne med Bayern München, og den tyske klub skulle nu være overbevist om, at Ramsey er deres fremtidige spiller.

I sommer hentede Bayern München en anden midtbanespiller, Leon Goretzka fra Schalke 04, på en fri transfer og tildelte den tyske landsholdsspiller en fireårig kontrakt. 

The Independent skriver, at en lignende kontrakt med lignende vilkår vil blive underskrevet med Ramsey.

Annonce