Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Kina til PL: Everton forhandler med en af verdens bedst betalte trænere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2019 Kl. 10:17
Sky Sports skriver, at Everton er i forhandlinger med Vitor Pereira om den ledige trænerstilling.

Marco Silva fik sparket torsdag aften, og nu arbejder Everton på højtryk for at hente en ny portugisisk træner til klubben.

Sky Sports erfarer nemlig, at forhandlinger med Shanghai SIPG-træneren Vitor Pereira ventes at begynde inden for de næste 24 timer.

Pereira skulle være én blandt fire kandidater, som The Toffees i øjeblikket overvejer at udnævne til klubbens nye træner.  David Moyes skulle være et af alternativerne.

Vores kendskab til portugisiske Pereira er begrænset, men han har tidligere trænet Fenerbahce og Olympiakos, ligesom han også kortvarigt har stået i spidsen for FC Porto.

Nu træner han altså kinesiske Shanghai SIPG, hvor han tjener op mod £30 millioner om året og er blandt de bedst betalte trænere i verden.

Det skulle blandt andet have skræmt Chelsea væk, da The Blues forsøgte at identificere en afløser for Maurizio Sarri sidste sommer.

Gennem de seneste uger skulle Arsenal og Watford også have været i kontakt med Pereira, som angiveligt skulle være klar til at overveje et tilbud fra Everton.

Det vil dog formentlgt kræve en lønnedgang, da han vil blive den bedst betalte træner i hele Premier League, hvis Everton skal matche hans årløn i kinesisk fodbold.

 

Annonce