Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra amatørklub til Azerbaidjan: Fem tidl. PL-spillere har stadig gang i karrieren

Af Jeppe Augustsen
11.09.2019 Kl. 11:03
Vi ser nærmere på tidligere Premier League-spillere, som fortsat har gang i karrieren i andre dele af verden.

I løbet af det seneste årti ser man flere og flere spillere fra de europæiske topligaer tage til eksotiske ligaer.

I den anledning har vi set nærmere på fem spillere, som spillede Premier League-fodbold for ti år siden, og hvor de spiller i dag.

Alex Song

I starten af sin Arsenal-karriere var midtbanespilleren meget skadet, hvor det blot blev til 16 kampe i sine første tre sæsoner. Til gengæld spillede han mange kampe i de efterfølgende fire sæsoner, og i alt blev han noteret for 204 kampe for The Gunners, inden han tog til Barcelona. Herefter er det gået ned ad bakke for Alex Song. Den 32-årige camerounianer spiller i dag for schweiziske FC Sion. 

Gabriel Obertan

Det blev aldrig en stor karriere i Manchester United for den nu 30-årige franskmand. Efter nogle år i Newcastle har han bl.a. spillet i Rusland og Bulgarien, og i dag spiller han for Erzurumspor fra den næstbedste række i Tyrkiet. 

Michael Essien

Ghaneseren var en kæmpe profil for Chelsea og var med til at vinde Premier League to gange samt Champions League. Efter ophold i Milan og Panathinaikos har han også være i den indonesiske liga, og i dag spiller han for Sabail FK fra den aserbajdsjanske Premier League.

Jó 

Den brasilianske angriber blev i 2008 hentet for £19 millioner, som dengang var klubbens rekordindkøb. Han blev dog aldrig en succes i Manchester City. Efterfølgende har han været i et hav af klubber. Han har spillet i Tyrkiet, Brasilien, Dubai og Kina, og i dag spiller han for Nagoya Grampus i Japan.

Eric Djemba-Djemba

Han er uden tvivl en spiller, som har været rundt omkring i verden. Han har spillet i ni forskellige lande, og i dag spiller han for den schweiziske amatørklub, FC Vallorbe-Ballaigues.

Annonce