Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra 15 til tre klubber: Kampen om ombejlet englænder snerper til

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2021 Kl. 17:32
Der er kun tre klubber, der nu er inde i billedet til Folarin Balogun.

Hele 15 klubber har været interesseret i at skrive kontrakt med Folarin Balogun, men nu er der kun tre klubber tilbage i ligningen.

Det erfarer The Guardian, som dog også hævder, at Arsenal stadig er inde i billedet til at beholde den unge angriber.

I løbet af de kommende 14 dage ventes der at finde en afklaring på situationen for den 19-årige angriber, som har scoret mål på samlebånd for Arsenals ungdomshold, men fortsat venter på sin store chance på førsteholdet.

I sidste uge kunne Mikel Arteta fortælle, at han gerne vil beholde Balogun.

– Klubben vil lave en aftale, manageren vil lave en aftale, spilleren vil blive, og jeg er ikke sikker på agenten, lød det fra Arsenal-manageren, der altså rettede en kritik mod Baloguns agent.

Indtil videre har Balogun afvist kontrakttilbud fra Arsenal, og da han har kontraktudløb til sommer, kan andre klubber lave en forhåndsaftale med englænderen nu.

Annonce