Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fowler er officielt udnævnt som træner for Brisbane Roar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.04.2019 Kl. 06:42
Liverpool-legenden skal prøve kræfter med sit første større trænerjob i australske Brisbane Roar.

Allerede mandag var der forlydender om, at Robbie Fowler ville blive udnævnt som ny cheftræner for australske Brisbane Roar. 

Nu er Liverpool-legendens skifte til trænergerningen blevet officiel. Den tidligere Liverpool-angriber har indgået en toårig aftale med A-League-holdet med start fra næste sæson.

– Jeg ser virkelig frem til udfordringen og arbejder målrettet efter at bringe succes til en klub med en stolt historie, fortæller Fowler i forbindelse med udnævnelsen.

– Min familie og jeg har allerede oplevet at bo i Queensland, så jeg er glad for at kunne vende tilbage og være en del af Brisbane Roar-familien.

Den 44-årige englænder har tidligere spillet to sæsoner i den australske liga og har dermed allerede noget kendskab til udfordringen, han kommer til at stå overfor.

Fowler har træner Liverpools ungdomshold samt stået i spidsen for thailandske Muangthong United som spillende træner.

Annonce