Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fortjent: United er klar med ny kontrakt til "McSauce"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.12.2019 Kl. 08:30
The Sun skriver, at Manchester United vil belønne Scott McTominay for sin fine sæsonstart.

Scott McTominay var et af lyspunkterne, da Ole Gunnar Solskjærs hvedebrødsdage som Manchester United-træner ophørte sidste sæson, og den fine form har den 23-årige skotte båret med sig ind i 2019/20-sæsonen.

Midtbanespilleren har etableret sig som fast spiller, og nu ønsker Manchester United at belønne sin tidligere akademispiller med en ny kontrakt og markant højere løn.

Det skriver The Sun, og til trods for mediet dårlige ry, lyder denne rapport alligevel så realistisk, at vi vælger at bringe den.

Det er endnu ikke et år siden, at McTominay skrev under på en ny kontrakt, der angiveligt indbringer ham omkring £30.000 ugentligt. Nu skulle The Red Devils være klar til at fordoble hans løn til £60.000.

Til The Sun siger en anonym kilde fra klubben:

– Man kan roligt sige, at vi er tilfredse med måden, som Scott har reageret på at få sin første store kontrakt.  Nogle spillere mister fokus, men han har knoklet videre og vist, at klubben havde gjorde det rette ved at vise ham tillid.

– Scott er et eksempel på en spiller, som har grebet sin chance, da den kom, og vi ønsker at anerkende hans nye status på holdet.

Forhandlingerne mellem klub og spiller skulle angiveligt starte snart.

 

 

Annonce