Første signing for Arne Slot? Liverpool går ‘all in’
Det er forandringens sommer hos Liverpool.
Arne Slot er blevet ansat som klubbens nye cheftræner, efter at Jürgen Klopp meldte sit stop efter knapt ni gode år på posten.
Nu bliver det spændende at se, hvem hollænderen henter til som sit første indkøb.
Som vi torsdag kunne fortælle om har Liverpool allerede budt på Éderson fra Atalanta, og noget tyder på, at det sagtens kunne blive brasilianeren, der får æren af at blive første signing til Anfield denne sommer.
Buddet lyder efter sigende på 45 millioner euro, svarende til 335 millioner kroner.
Afsløring: Liverpool forbereder bud på Midtjylland-stjerne
Det er en melding, som nu bakkes op af Eduardo Burgos, som er journalist på den store spanske sportsavis AS.
Liverpools rekrutteringsstab er store beundrere af den brasilianske Atalanta-stjerne, og klubben fra Bergamo håber at kunne få helt op til 375 millioner kroner for ham.
Der er dog også interesse fra andre Premier League-klubber, såsom Manchester United og Newcastle, lyder det.
Lufter vild tanke: Premier League-kampe i Saudi og Tokyo
Fra det store udland er der også interesse fra Juventus, Napoli og Bayer Leverkusen, så Éderson har bejlere nok.
Éderson hjalp Atalanta til triumf i Europa League i den netop overståede sæson, hvor man besejrede netop Bayer Leverkusen i finalen i Dublin.
Nærmer sig Liverpool-exit: Drømmeskifte tæt på at gå i opfyldelse