AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:01:2020 13:55
Forstærkning til forsvaret i Arsenal: Hvem er Pablo Marí?

Vi forsøger her at gøre dig lidt klogere på, hvem Pablo Marí, som sættes kraftigt i forbindelse med Arsenal netop nu, er.


Navnet Pablo Marí siger dig måske ikke en hel masse.

Måske har du i løbet af de seneste timer læst rygterne, der sender ham til Arsenal, men hvad ved du ellers om spilleren? I denne artikel forsøger vi at gøre dig klogere på forsvarsspilleren.

Han er 26 år gammel, og i øjeblikket spiller han for Flamengo i Brasilien. Han måler 193 centimeter, og han gør sig i det centrale forsvar, hvor han altså rager godt op i vejret.

Den spanske spiller er bedst med venstre ben, og han har gennem sin karriere optrådt for en række klubber. I 2016 skiftede han til Manchester City, men han fik aldrig en førsteholdskamp for the Citizens. I stedet var han udlejet i tre omgange.

Sidste sommer endte han med at forlade Manchester City, da han skiftede til Flamengo, og her har han efterfølgende spillet en del kampe, heriblandt samtlige 120 minutter i finalen i VM for klubhold mod Liverpool.

Ifølge statistikhjemmesiden, WhoScored.com, vandt han 2,5 hovedstødsdueller pr. kamp i sine ligakampe for Flamengo, mens han gennemførte 87,8 procent af sine afleveringer.

Prisen for Pablo Marí, hvis handlen bliver en realitet, bliver omtrent 66 millioner kroner. Sådan er forlydningerne fra medier i Brasilien ifølge football.london.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED