Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forstærkning fra Italien: Ny Newcastle-spiller har klaret lægetjekket

Af Morten Bruun Jørgensen
24.01.2020 Kl. 14:17
Valentino Lazaro har bestået lægetjekket forud for sit skifte til Newcastle, og han har allerede vist sig frem med en stribet fodboldtrøje.

Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, inden Newcastle præsenterer en ny spiller.

For her til morgen var Valentino Lazaro til stede på klubbens træningsanlæg, hvor han gennemgik det obligatoriske lægetjek og underskrev kontrakten med Newcastle.

Det skriver Gianluca Di Marzio, der endda også er i besiddelse af et billede, hvor Lazaro poserer med en Newcastle-trøje.

Steve Bruce har bekræftet, at handlen er på vej til at blive en realitet, og Newcastle-manageren håber sågar, at Lazaro kan nå at blive gjort spilleklar til lørdagens FA Cup-opgør mod Oxford.

The Magpies betaler 11 millioner kroner for kantspilleren, der også kan gøre sig som wingback. Der er tale om en lejeaftale gældende for resten af sæsonen, hvorefter Newcastle kan gøre aftalen permanent for 175 millioner kroner.

Østrigske Valentino Lazaro har haft særdeles svært ved at komme på holdet i Inter, hvor Antonio Conte har haft stor succes i denne sæson.  

Annonce