Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forskellen er enorm: Så meget bedre er United med Martial på banen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.11.2019 Kl. 11:40
Planet Football har taget et kig på, hvordan Manchester United præsterer med og uden Anthony Martial på banen.

Manchester United har vist lovende takter i sine seneste seks kampe, hvis man ser bort fra en enkelt svipser mod Bournemouth.  Og forklaringen på den opadgående formkurve ligger måske lige til.

Anthony Martial er tilbage på holdet efter en to måneders lang skadesperiode.

Daniel James udtalte også forleden, at det var på grund af den franske angriber,  at offensiven pludseligt begyndte at se skarp ud, og statistikken bakker kun op om waliserens udtalelse.

Manchester United –  når Martial har startet under Solskjær

Kampe: 15

Sejre: 11

Nederlag: 3

Uafgjorte: 1

Mål scoret: 33

Mål lukket ind: 15

Points per kamp: 2,26

Sejrsrate: 73,3 procent

Nederlagsrate: 20 procent

Mål per kamp: 2,2

Mål imod per kamp: 1

Manchester United – når Martial ikke har startet inde under Solskjær

Kampe: 18

Sejre: 5

Nederlag: 6

Uafgjorte: 7

Mål scoret: 19

Mål lukket ind: 22

Points per kamp: 1,16

Sejrsrate: 27,8 procent

Nederlagsrate: 38,9 procent

Mål per kamp: 1,05

Mål lukket ind per kamp: 1,22

Konklusion:

Statistikken tager selvfølgelig ikke højde for modstanderholdets kvalitet eller Manchester Uniteds egen holdopstilling, men det er ret vildt, hvordan The Red Devils præsterer langt bedre både offensivt og defensivt, når Anthony Martial er på banen.

Solskjærs mandskab scorer selvfølgelig flere mål, når en klassespiller som Martial er inde, men det er noget sværere at forklare, hvorfor man også lukker færre mål ind.  Måske er fodboldklicheen om, at et angreb er det bedste forsvar også dækkende her.

Det eneste ærgerligt set med Manchester United-briller er, at Martial har siddet ude i flere kampe under Solskjær, end han er startet inde –  hvilket hovedsagligt skyldes skader.

Annonce