Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Formstærk Defoe vil spille til han er 40 - og gerne hos Gerrard

Af Michael Christiansen
10.10.2019 Kl. 19:30
Jermain Defoe vil blive i Rangers længe, siger han.

På sin 37 års fødselsdag gjorde Jermain Defoe det, han er bedst til.

Nemlig at score mål. Hele tre styks lavede han forleden og sendte Glasgow Rangers op på førstepladsen i den skotske liga. Selv er han oppe på 12 sæsonmål allerede i 14 kampe.

Og den genfødte Defoe har ikke planer om, at det skal stoppe her. Den tidligere Tottenham-bomber vil spille fodbold længe endnu. Det siger han til Sky Sports.

Faktisk til han er helt oppe i 40'erne, mener han.

– Sådan som jeg har det nu, nemt.

– Jeg gør alt rigtigt (for at forberede sig til kampe, red.), hvilket er let for mig. Min restituering, min træning, at vide hvordan jeg skal behandle mig selv. Alt det man gerne skal, det gør jeg. Jeg tror, det kan ses på mine præstationer, siger den 37-årige.

Den tidligere Sunderland- og Bournemouthspiller er glad for livet i Glasgow, hvor han er blevet genforenet med sin gamle holdkammerat fra det engelske landshold, Steven Gerrard. Det samarbejde er Defoe glad for.

– Jeg vil gerne blive. Det er en speciel fodboldklub – man kan mærke det. 

Annonce