Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlod Chelsea: Den bedste beslutning i min karriere

Af Morten Bruun Jørgensen
06.03.2021 Kl. 08:13
Jeremie Boga er ikke i tvivl om, hvorvidt det var fornuftigt at forlade Chelsea.

Han var en af profiler på det ungdomshold i Chelsea, der vandt ungdommens svar på Champions League, UEFA Youth League, men modsat spillere som Andreas Christensen og Tammy Abraham er han ikke slået igennem på førsteholdet i klubben.

I stedet valgte den nu 24-årige Jeremie Boga at forlade Chelsea på permanent vis i 2018 efter tre lejeophold i Frankrig, Spanien og England.

Den beslutning har vist sig at være god for kantspilleren, som har slået sit navn fast i Italien hos Sassuolo, og han fortryder da heller ikke på nogen måde, at han ikke havde mere tålmodighed som Tammy Abraham.

– Det var uden tvivl ret frustrerende for mig at blive udlejet i Chelsea, men det kom heller ikke som en overraskelse. På det tidspunkt var der ikke mange unge spillere, der fik chancen, så den bedste mulighed for mig var at modne på udleje, siger han til BBC.

– Jeg dømmer ikke Chelsea for ikke at give mig tid på banen. Alle har deres egen vej, og jeg fulgte min. Måske kunne jeg have haft længere lejeaftaler tidligere – måske i to år i stedet for et. Men da jeg endelig besluttede mig for at forlade Chelsea og tage hertil, var det den bedste beslutning i min karriere.

Boga har sidenhen spillet 79 kampe for Sassuolo, hvor det er blevet til 17 scoringer, og det står i skarp kontrast med tiden i London-klubben, hvor han blot fik én kamp.

Annonce