Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlænges Ighalos lejeophold? Manchester United forhandler om seks måneders forlængelse

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
30.05.2020 Kl. 16:08
Den nigerianske angribers lejeophold i Manchester United skal oprindeligt opholde i morgen søndag, men der er håb for klubben og spilleren om, at lejeopholdet kan forlænges til slutningen af 2020.

Manchester United er nemlig gået i gang med at forhandle med Shanghai Shenhua om en forlængelse på seks måneder af Odion Ighalos ophold i det britiske, skriver Goal.com.

Den tidligere Nigerianske landsholdsspiller kom til United på lån på sidste dag af vinterens transfervindue i en handel, der som udgangspunkt vil holde ham i klubben til i morgen søndag.

Den stærke angriber har dog ikke fået så mange kampe som ønsket for Manchester United på grund af coronapausen.

Shanghai Shenhua ville egentlig gerne have angriberen tilbage ved udløb af lejeopholdet i morgen, da den kinesiske liga genstarter snarligt, men et gennembrud i forhandlinger samt tvivl om, hvorvidt Ighalo overhovedet kan komme tilbage til Kina nu, har givet håb om, at angriberen forlænger sit ophold i det engelske.

Selvom kilder siger, at der er håb blandt alle parter om at finde en løsning, så er de stadig ikke blevet helt enige om en aftale, selvom deadline nærmer sig.

Odion Ighalo har desuden nettet fire gange for Manchester United under lejeopholdet.

Annonce