Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forklaring: Derfor blev Firmino og Coutinho sparet - og Salah udskiftet

Af Jeppe Augustsen
13.12.2017 Kl. 15:32
Der er en meget god forklaring på, hvorfor Jürgen Klopp sparede Roberto Firmino og Philippe Coutinho mod Everton og samtidig udskiftede Mohamed Salah.

Efter 1-1-resultatet mod Everton i sidste weekend blev Jürgen Klopp udsat for massiv kritik for at spare to af holdets store profiler – Philippe Coutinho og Roberto Firmino.

Jürgen Klopp udltalte efter kampen, at han ikke kan spille med de samme spillere hele tiden, og slet ikke med den kvalitet, som han har i sin trup.

Nu melder Joel Rabinowtiz fra Liverpool Echo, at Jürgen Klopp var blevet opfordret af klubbens læger til at starte med Philippe Coutinho og Roberto Firmino ude. Det skyldes, at de to brasilianere var i fare for at pådrage sig skader. 

Derudover blev tyskeren også kritiseret for at skifte Mohamed Salah ud efter 67. minutters spil, men også her er der en god grund. Egypteren kunne efter sigende mærke en lille forstrækning, og derfor tøvede Jürgen Klopp ikke med at skifte ham ud. 

 

Annonce