Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forhandlingerne er i gang: Derfor vinder Chelsea kampen om to brasilianske stjerner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.04.2020 Kl. 10:55
Den italienske journalist Nicolo Schira skriver, at Chelsea er i forhandlinger med to brasilianske stjerner.

Chelsea forhandler i øjeblikket med både Philippe Coutinho og Alex Telles, og The Blues' nære forhold til de to brasilianske stjerners agenter betyder, at der er gode udsigter til at få lukket handlerne.

Det skriver den italienske Gazzetta dello Sport-journalist Nicolo Schira, som har en udmærket track record med at kalde kommende transfers.

Særligt i spanske medier har der været forlydender om, at Chelsea skulle være i kontakt med Philippe Coutinho, mens både portugisiske og engelske medier har omtalt Alex Telles som et billigere alternativ til Ben Chilwell.

Porto-backen har en frikøbsklausul på €40 millioner, mens det er uvidst, hvad FC Barcelona i øjeblikket forlanger for playmakeren Coutinho.

Chelsea har den fordel, at Alex Telles netop har skiftet agent til israelske Pini Zahavi, hvem Roman Abramovich gennem årene har opbygget et godt forhold til.

Da der tidligere på sæsonen var rygter om, at Chelsea havde interesse i Crystal Palace-stjernen Wilfried Zaha, var det angiveligt Zahavi, som The Blues hyrede som mellemmand til at forhandle transferen.

Coutinho har agenten Kia Joorabchian, som blandt andet har haft en finger med i at bringe spillere som blandt andre David Luiz og Willian til Stamford Bridge før i tiden.

Og skal man tro journalisten Schira, kan klubbens gode forhold til de to agenter meget vel medvirke til, at Chelsea-truppen bliver to brasilianere rigere til sommer.

 

 

Annonce