Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forfærdeligt: Liverpool-stjerne kan ikke deltage i fars begravelse

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.02.2021 Kl. 16:14
Ifølge Reuters er det ikke muligt for Alisson at deltage i sin fars bisættelse på grund af coronarestriktioner.

Alisson blev onsdag ramt af en forfærdelig familietragedie, da hans 57-årige far druknede i en sø nær hans hus i det sydlige Brasilien.

Sidenhen er kondolencerne fra Liverpool, holdkammerater, rivaliserende klubber og fans væltet ind til målmanden, som desværre er forhindret i at kunne deltage i begravelsen af sin far. Det skriver Reuters.

Det er desværre samme problemstilling, som Jürgen Klopp oplevede, da han tidligere på måneden mistede sin mor. Rejserestriktioner gjorde det da umuligt for ham at rejse tilbage til Tyskland, og det samme gælder nu Alisson.D

Der er ingen direkte flyvninger mellem Storbritannien og Brasilien på grund af coronakrisen, og bisættelsen af Alissons far finder angiveligt sted i de kommende dage.

 

Annonce