Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forest nærmer sig 20. sommersigning: Handler i Premier League

Af Redaktionen
29.08.2022 Kl. 10:20
Nottingham Forest er tæt på at hente endnu en spiller denne sommer.

Renan Lodi blev tidligere i dag den 19. nye spiller hos Nottingham Forest, men oprykkerklubben arbejder stadig på at styrke holdet i et forsøg på at blive i Premier League.

I weekenden udeblev Willy Boly fra Wolves-truppen, der skulle møde Newcastle, og nu er den store midterforsvarer tæt på at skifte til Nottingham Forest.

Det er Fabrizio Romano, der skriver, at forhandlingerne er i den afsluttende fase, og at handlen nu er tæt på at blive en realitet.

I løbet af de kommende 24 timer håber Nottingham Forest at have nået til enighed med Wolverhampton, inden Willy Boly efterfølgende kan gennemføre det obligatoriske lægetjek.

Den ivorianske forsvarsspiller har spillet for Wolverhampton siden 2018, hvor han kom fra Porto, og han har været en profil for klubben.

Men nu er han røget ud i kulden under Bruno Lage, og han er desuden også i gang med sit sidste kontraktår.

Annonce