Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forbund afviser Salah-rygte: Liverpool har ikke krævet noget som helst

Af Jeppe Augustsen
16.10.2018 Kl. 10:15
Det egyptiske fodboldforbund afviser, at Liverpool skulle have krævet, at Mohamed Salah kun skulle spille en kamp under landsholdspausen.

Mohamed Salah er vendt tilbage til Liverpool før tid efter at have pådraget sig en mindre muskelforstrækning.

Dermed er han ikke med i aften, når Egypten møder Eswatini i returopgøret i Africa Cup of Nations.

Efterfølgende har der været snak i medierne, at Liverpool skulle have krævet, at Mohamed Salah kun skulle spille en kamp, og det var den første kamp mod Eswatini, men det afviser det egyptiske fodboldforbund.

– Disse beskyldninger er ikke sande. Hver spiller møder ind på landsholdet med en lægerapport omkring deres tilstand, udtaler en talsmand for det egyptiske fodboldforbund.

– Liverpools rapport har ikke krævet noget som helst, men Salah blev skadet i første kamp og kommer ikke til at spille i næste kamp, slutter talsmanden.

Liverpool møder Huddersfield i næste Premier League-runde.

Annonce