Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Football Leaks: City vil hente tæt på 140 spillere de næste 10 år

Af Morten Bruun Jørgensen
16.11.2018 Kl. 13:05
Manchester City lagde i 2016 en plan, som gik ud på, at klubben skulle hente omtrent 140 spillere over de næste 10 år. Det kan Politiken afsløre efter at have set dokumenter fra Football Leaks.

I 2016 havde Manchester City lagt en plan. 

Klubben havde fundet ud af, at der var rigtig mange penge at tjene på at hente helt unge spillere og sælge dem videre med stor profit på et senere tidspunkt i karrieren. 

Derfor havde den engelske storklub arbejdet med en plan om at handle tæt på 140 spillere i løbet af de næste 10 år. Det afslører dokumenter fra Football Leaks, som Politiken er kommet i besiddelse af. 

– Investering i ungdomsspillere har vist sig at være profitabelt for City, lød det i 2016.

Manchester City er ikke den eneste engelske storklub, som har opdaget mulighederne i denne forretningsmodel, for gennem en årrække har Chelsea hentet mange spillere til klubben og efterfølgende udlejet dem til klubber rundt omkring i Europa. Noget lignende har Manchester City også gjort de seneste sæsoner.

Politiken kunne forleden også afsløre, at Manchester City havde kæmpet en kamp mod netop Chelsea for at få fingrene i en helt und Andreas Christensen.

 

Annonce